Hvad er glucuronolacton?

Henrik
28. oktober 2026
Hvidt, krystallinsk pulver af glucuronolacton i en petriskål med en spatel ved siden af og bægerglas i baggrunden

Glucuronolacton er et stof, som kroppen selv danner af glukose.1 Nogle energidrikke er tilsat glucuronolacton, men ingredienslisten siger ikke et ord om, hvad stoffet skal gøre for dig. Navnet lyder som noget fra et laboratorium. Glucuronolacton er også genstand for et rygte, der siden 2000 har floreret på nettet i flere versioner og på flere sprog. Ifølge rygtet blev stoffet udviklet til soldater i krig. Så hvad gør glucuronolacton for dig, og er der grund til at holde øje med mængden?

Hvor kommer glucuronolacton fra?

Glucuronolacton kommer tre steder fra: din egen krop, din kost og de fabrikker, der laver stoffet til energidrikke. I kroppen begynder glucuronolacton som glukose. Først bliver glukosen omdannet til glucuronsyre. Ved kroppens normale surhedsgrad går glucuronsyre og glucuronolacton over i hinanden, så de to stoffer findes side om side.1

Din kost giver dig meget lidt glucuronolacton. Stoffet er kun påvist i få fødevarer, og den rigeste kendte kilde er vin med op til 20 mg pr. liter. Et glas vin på 15 cl giver altså højst 3 mg.2

Til energidrikke bliver glucuronolacton fremstillet af stivelse og salpetersyre. Det færdige stof er mindst 98,5 % rent.1

Rygtet om soldaterne begyndte med et kædebrev, der gik rundt på mail i 2000. Ifølge brevet udviklede den amerikanske regering glucuronolacton i begyndelsen af 1960’erne som et opkvikkende middel til soldaterne i Vietnamkrigen, og senere blev stoffet forbudt efter dødsfald og hjernetumorer.3 Rygtet har siden dukket op i nye versioner, blandt andet i et opslag på singalesisk på Facebook, som en srilankansk faktatjekker afviste i 2019.4 Men et stof, kroppen selv danner, er ikke opfundet af nogen. EU’s videnskabelige komité for fødevarer, SCF, beskrev allerede i 1999 glucuronolacton som et normalt produkt af menneskets stofskifte.2

Hvad gør glucuronolacton i kroppen?

Drikker du glucuronolacton, bliver stoffet hurtigt optaget. Kroppen omdanner derefter glucuronolacton til glukarsyre, xylitol og L-xylulose. De tre stoffer skiller kroppen sig af med igen.2 I et forsøg, hvor rotter fik glucuronolacton hver dag i 13 uger, hobede stoffet sig ikke op i kroppen.5

På ét punkt adskiller mennesker sig dog fra rotter. Rotter kan lave C-vitamin af glucuronolacton, men det kan mennesker ikke.2 Forskellen betyder noget, fordi sikkerhedsforsøgene med stoffet er lavet på rotter. SCF mente derfor, at rotter måske ikke var en god model for mennesker.2 I 2009 pegede EU’s fødevaresikkerhedsautoritet, EFSA, på nyere forskning, der viste, at rotter kun laver en lille del af glucuronolacton om til C-vitamin.1 I menneskekroppen bliver glucuronolacton altså omdannet og udskilt, ikke lavet om til C-vitamin.

Hvor finder du glucuronolacton?

På hylderne møder du glucuronolacton i energidrikke.6 Pre-workouts er en anden sag: Da amerikanske forskere i 2018 gennemgik de 100 bedst sælgende pre-workouts i en stor webbutik, var glucuronolacton ikke blandt de almindelige ingredienser.7

Ikke alle energidrikke er tilsat glucuronolacton, heller ikke når de kommer fra samme mærke. Red Bull nævner ikke glucuronolacton blandt ingredienserne på sin danske hjemmeside.8 Hos Monster står D-glucuronolacton på ingredienslisten for Monster Absolutely Zero Sugar, men ikke for Monster Ultra Fiesta Mango, selvom begge er uden sukker.9, 10 Det samme gælder varianterne med sukker: Monster Energy Doctor Rossi indeholder glucuronolacton, mens Monster Energy ikke gør.11, 12 I Absolutely Zero Sugar er stoffet blandet med blandt andet koffein, B-vitaminer og guaranaekstrakt, men ingredienslisten oplyser ikke mængden.9 Vil du vide, om din drik indeholder glucuronolacton, må du altså se efter på ingredienslisten for netop den variant.

Hvor meget glucuronolacton får du?

Fra din kost får du kun 1–2 mg glucuronolacton om dagen. En energidrik kan give dig flere hundrede gange så meget: Myndighederne har i deres vurderinger regnet med op til 600 mg i en dåse på 250 ml.5 Selv en hel flaske vin på 75 cl giver højst 15 mg.2

Den danske grænse for energidrikke ligger på samme niveau, 0,24 g pr. 100 ml.21 Ved den grænse indeholder en dåse på 500 ml 1.200 mg. Vejer du 70 kg, er det omkring 17 mg pr. kg kropsvægt.

Etiketten oplyser ikke mængden, så du kan ikke se, hvor meget glucuronolacton der er i din dåse. Grænsen fortæller kun, hvor meget en producent må tilsætte efter de generelle danske regler.

Præsterer du bedre med glucuronolacton?

Ingen forsøg har vist, at glucuronolacton i sig selv giver dig mere udholdenhed, flere kræfter eller bedre koncentration. Da to forskere gennemgik forskningen i 2012, fandt de ingen undersøgelser, der på en ordentlig måde havde testet glucuronolacton alene, hverken på fysisk eller mental præstation.6

Forsøgene med mennesker har testet hele energidrikke. Det internationale selskab for sportsernæring, ISSN, samlede i 2023 de undersøgelser, der er lavet med energidrikke, og i alle dem, hvor glucuronolacton indgik, var stoffet én ingrediens blandt koffein, taurin og ofte sukker. I nogle af forsøgene løb eller cyklede deltagerne hurtigere eller tog flere gentagelser med vægte, end når de fik en placebodrik. I andre var der ingen forskel.13 Når flere stoffer er blandet i samme drik, kan forsøget ikke vise, hvilket af dem der gjorde forskellen.

Et ældre forsøg med rotter testede glucuronolacton alene. Rotterne fik stoffet sprøjtet ind tre gange om dagen i pauserne før en svømmetest, hvor de svømmede, til de ikke kunne mere. Med glucuronolacton holdt de længere ud, men det gjorde de også, når de fik almindelig glukose eller sukkerarten galaktose i stedet. Dosen svarede til, at en person på 70 kg drak 35 dåser Red Bull.6

ISSN konkluderede, at når en energidrik får dig til at præstere bedre, ser det i de fleste tilfælde ud til at skyldes koffeinen og i drikke med sukker også sukkeret. Koffeinens virkning på både den fysiske og den mentale præstation er veldokumenteret, mens det endnu ikke er afklaret, om de andre ingredienser lægger noget til.13 Ud fra de forsøg, der findes, kan du altså ikke regne med, at glucuronolacton gør en forskel.

Virker glucuronolacton fra første dosis?

Hverken efter første dosis eller efter længere tids brug er der påvist en virkning af glucuronolacton. Forsøgene med energidrikke gav deltagerne én drik kort før testen, så de viser kun, hvad hele drikken gør på kort sigt.13 Ingen forsøg har givet deltagerne glucuronolacton alene dag efter dag, så det er heller ikke undersøgt, om en virkning kommer med tiden.6

Er glucuronolacton farligt?

EFSA konkluderede i 2009, at glucuronolacton ikke giver anledning til bekymring i de mængder, der er i energidrikke.1

Tidligere havde SCF hverken i 1999 eller i 2003 kunnet sige god for glucuronolacton i de mængder, fordi dokumentationen var for tynd.2 I et forsøg, som SCF vurderede i 2003, fik hunrotter desuden forandringer i nyrerne ved de to højeste doser.5

EFSA byggede sin konklusion på et nyt forsøg, hvor rotter fik glucuronolacton i 13 uger. Her var der ingen forandringer i rotternes nyrer, heller ikke ved den højeste dosis på 1.000 mg pr. kg kropsvægt om dagen. Forsøget var indsendt af energidrikproducenten Red Bull.1

Norges videnskabelige komité for fødevaresikkerhed, VKM, vurderede i 2015, at glucuronolacton sandsynligvis ikke skader voksne, der jævnligt drikker energidrikke med 24 mg pr. 100 ml. Det er en tiendedel af den danske grænse.14

Når myndighederne vurderer, om et stof er sikkert, ser de på, hvor mange gange større den dosis, forsøgsdyrene tålte uden skader, er end den mængde, mennesker får. Det tal kaldes sikkerhedsmarginen, og VKM betragtede en margin på mindst 100 gange som acceptabel for glucuronolacton.14 EFSA godtog en mindre margin for dem, der drak mest, fordi kroppen selv danner stoffet.1

En dåse på 500 ml om dagen er dog mere, end EFSA regnede med. I vurderingen fik de 5 % af de faste brugere, der drak mest, op til 350 ml energidrik om dagen.1 Ved den danske grænse er sikkerhedsmarginen for en dåse på 500 ml knap 60 gange, hvis du vejer 70 kg, altså under den margin på 100 gange, VKM regnede som acceptabel. Spanske forskere regnede efter i 2022 og fandt, at marginen kun nåede de 100 gange, når forbruget højst var 250 ml om dagen. De mener derfor, at tallene ikke støtter EFSA’s konklusion.15

EFSA vurderede glucuronolacton som ingrediens, ikke energidrikken som helhed.16 Til gengæld fandt SCF det usandsynligt, at glucuronolacton påvirker virkningen af koffein, taurin eller alkohol, eller hvordan kroppen reagerer på træning, og EFSA var enig.5, 1 Rotteforsøget, som EFSA og VKM bygger på, varede desuden kun 13 uger, ikke hele rotternes liv. Og da VKM søgte efter forskning i 2015, fandt komitéen ingen forsøg, hvor mennesker havde fået glucuronolacton alene.14

Ved det forbrug, EFSA har vurderet, er der altså ikke påvist skadelige virkninger af glucuronolacton. Drikker du mere end det, er der uenighed om, hvorvidt sikkerhedsmarginen er stor nok.

Hvad må der stå om glucuronolacton på etiketten?

På etiketten må der stå, at drikken indeholder glucuronolacton, men ikke, at stoffet gør noget for dig. Et udsagn om, hvad et stof gør for kroppen, er en sundhedsanprisning, og i EU må producenterne kun bruge de anprisninger, der er godkendt.17 En søgning på det engelske navn, glucuronolactone, i EU’s register over sundhedsanprisninger gav ingen resultater i oktober 2026.18 Samme søgning i EU-Kommissionens katalog over nye fødevarer (novel food) gav heller ingen resultater.19

Mængden af glucuronolacton skal kun stå på dåsen, hvis producenten fremhæver stoffet, for eksempel i navnet eller med ord eller billeder på etiketten.20 De danske regler tillader, at producenter tilsætter glucuronolacton til drikke, blandt andet energidrikke, og til kosttilskud op til en fast grænse for hver. For energidrikke er grænsen de 0,24 g pr. 100 ml, og for kosttilskud er den 70 mg pr. anbefalet daglig dosis. Vil en producent tilsætte mere, skal produktet anmeldes til Styrelsen for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri.21

Skal du holde øje med glucuronolacton på ingredienslisten?

Nej. Forsøgene har ikke vist, at glucuronolacton får dig til at præstere bedre, og myndighederne har ikke fundet grund til bekymring i de mængder, de har vurderet. Vil du vide, hvad en energidrik gør ved dig, er koffeinindholdet det vigtigste tal på dåsen. Hold det op mod den sikre daglige grænse for koffein, så du kan se, hvor stor en del af grænsen én dåse udgør.

Kilder

  1. EFSA 2009, The use of taurine and D-glucurono-γ-lactone as constituents of the so-called “energy” drinks (EFSA Journal 935)

  2. SCF 1999, Opinion on caffeine, taurine and D-glucurono-γ-lactone as constituents of so-called “energy” drinks

  3. Snopes: Red Bull Is Dangerous? (Mikkelson 2000, opdateret 2013)

  4. Fact Crescendo Sri Lanka 2019: Is Glucuronolactone a toxic chemical that makes Red Bull drink unfit for consumption?

  5. SCF 2003, Opinion on additional information on “energy” drinks

  6. McLellan & Lieberman 2012, Do energy drinks contain active components other than caffeine? (Nutrition Reviews)

  7. Jagim et al. 2019, Common Ingredient Profiles of Multi-Ingredient Pre-Workout Supplements (Nutrients 11:254)

  8. Red Bull Danmark: Red Bull Energy Drink, ingredienser

  9. Carlsberg Danmark: Monster Absolutely Zero Sugar

  10. Carlsberg Danmark: Monster Ultra Fiesta Mango

  11. Carlsberg Danmark: Monster Energy Doctor Rossi

  12. Carlsberg Danmark: Monster Energy

  13. Jagim et al. 2023, International Society of Sports Nutrition position stand: energy drinks and energy shots (JISSN 20:2171314)

  14. VKM 2015, Risk assessment of “other substances”: D-glucurono-γ-lactone (VKM Report 2015:21)

  15. Rubio et al. 2022, Caffeine, D-glucuronolactone and taurine content in energy drinks: exposure and risk assessment (Nutrients 14:5103)

  16. VKM 2009, New information on ingredients in “energy drinks”: updated risk assessment

  17. Forordning (EF) nr. 1924/2006 om ernærings- og sundhedsanprisninger, art. 10, stk. 1

  18. EU-Kommissionen: EU Register of nutrition and health claims

  19. EU-Kommissionen: Novel food status catalogue

  20. Forordning (EU) nr. 1169/2011 om fødevareinformation til forbrugerne, art. 22

  21. Bekendtgørelse nr. 478 af 26. maj 2026 om tilsætning af visse andre stoffer end vitaminer og mineraler til fødevarer

Author Henrik